Nye tider

 
 
Karakteristisk for Koncertforeningens dynamiske stil var koret allerede på banen igen en uge efter opførelsen af Brahms' Requiem, nu med Faurés Requiem, oven i købet på udebane: Esbjerg og Ribe. Det lille kammerkor fra før 1967 havde i sandhed vokset sig stærkt og stod som en velfungerende forening ved indgangen til det næste decennium. Dets status hos anmeldere og fonde var befæstet - trods det lidt anonyme navn. Og de følgende års store koncertopførelser af Bachs Matthæuspassion og Verdis og Mozarts Requiem viste, at den opsamlede styrke blev brugt fuldt ud.

I 1982 indledte Københavns Kommunes Sommerunderholdning sin række af promenadekoncerter i Rådhushallen. Den gamle dirigent stod - den gang som nu - for korindslagene, og hans Koncertforening blev "hjulpet" af flere hundrede sangere fra andre københavnske amatørkor. Koncerterne blev transmitteret i TV. Her gjorde Koncertforeningens Kor også sin selvstændige entre året efter med Vivaldis Gloria, for resten i det 118. og sidste af programmet "Musikhjørnet".

Koncertvirksomheden i Hovedstaden blev suppleret med turneer og rejser, i 1981 til Wien, hvor koret fik musikkens by at mærke på sin krop, bl.a. ved en koncert for et smokingklædt publikum i den berømte Brahmssaal i Musikverein. Aftenen efter gjorde koret sit til at befæste dirigentens internationale ry ved en koncert for konservatoriets ærværdige professorer. To år senere, i 1983, inviterede et tidligere kormedlem, nu bosat i sit hjemland Frankrig, os til Bordeaux. Deltagerne husker sikkert endnu de opulente måltider der indledte de sene koncerter. Og den hjertelig modtagelse, vi fik i Østrig i 1985 kan næsten ikke beskrives [link til underside med anker til afsnittet: Vær med på noderne: Rejs ud! ].

En tekst af Karen Blixen sat i musik for kor og slagtøj (Edwin Kammerer: Tannes Forår, uropført foråret 1984), det var noget helt nyt for Koncertforeningens sangere, ligesom en pludselig opstået mulighed for at komme til Færøerne. En drøm blev til virkelighed, med mange dejlige oplevelser, også musikalske, nogle så stærke at de måske forklarer pladeindspilningen i 1985 af Vagn Holmboes færøske sangcykler Lykken – Eydna og Sange mod vårdybet

I januar 1985 markerede Sjællands Symfoniorkester et jubilæum ved i samarbejde med Malmö Symfoniorkester at opføre Mahlers "Sinfonie der Tausend", både her og hinsidan, begge steder under ledelse af Sixten Ehrling. Heldigvis skulle man bruge en hærskare af sangere, og Koncertforeningens Kor udgjorde en vis procentdel af "de tusinde". Imponerende musik og farefulde transporter gennem Sundets is!

Under opbydelsen af de sidste kræfter opfyldte koret et par uger senere et løfte til Danmarks Radio: en optagelse af Bent Lorentzens koriske lydbillede fra Beiruts krigshelvede, "Ululate". Men derefter var der rigelig tid til at fejre gamle Mester Bachs 300 års fødselsdag med indstuderingen af hans motet Singet dem Herrn. Samme forår, 1985, sang vi ved en koncert på Vemmetofte Kloster, arrangeret af Fakse Kunst- og Kulturforening. Koncerten var verdslig, men der stilledes krav om strengt adskilt omklædning for stemmegrupperne - en stærk udfordring!

De gode forbindelser til Østrig affødte endnu en rejse derned. Her måtte ufordærvede kormedlemmer sande, at vinhøsten og den stedlige gæstfrihed kræver mere end det rent sanglige.

I perioden 1986-89 hed syngemesteren på nationalscenen Steen Lindholm. Operaen krævede sin mand, ofte desværre om tirsdagen, korets øvedag. Han blev afløst af adskillige yngre dirigenter, Iængst Niels Granvig, der bl.a. var en udmærket kunstnerisk leder af en turne til Saarbrücken.

Opførelsen i Tivolis Koncertsal i 1987 af Mendelssohns oratorium Elias blev den første af en forhåbentlig uafsluttet række store koncerter i dette pragtfulde rum. Brahms' Requiem og Haydns Årstiderne fulgte efter. Ved behov samarbejder vi med andre kor ved disse Tivoli-koncerter.

Rejsen til Færøerne havde givet smag for andre nordiske rejsemål. Dertil kom invitationer fra Steens musikalske venner på Island. Rejsen derop var dyr, men der blev spinket og sparet rundt om i de små sangerhjem i foråret 1988, for at koret kunne lande i Keflavik samme sommer. Det blev også til lange busture ad hullede veje i tvivlsomt islandsk sommervejr, men med fantastiske naturoplevelser, stor gæstfrihed fra de islandske værters side og meget godt socialt samvær i koret, ikke mindst blandt vandrerhjemsfolket. Vi var vel på vulkaner!

1980erne og begyndelsen af 90erne var runde år for adskillige danskere, afdøde såvel som nulevende, fra Grundtvig og Carl Nielsen til Leif Kayser og Holmboe. Det satte sig spor i årenes koncert- og repertoireplaner for Koncertforeningens Kor. Da for eksempel den katolske kirke kanoniserede Niels Stensen i 1988, opførte koret en til lejligheden skrevet kantate (af Ole Kongsted).
 
Formand: Bjarne Højlund | CVR: 21312584  | Tlf.: 2423 3625 | bjarne.hoejlund@busses.dk