- og mindre

 
 
Den romantiske musik har altid stået korets og dirigentens hjerte nært. Med en efterhånden gennemsnitlig størrelse på ca. 50 sangere har Koncertforeningens kor haft gode muligheder for at synge dette repertoire. Navne som Felix Mendelssohn, Johannes Brahms og Edvard Grieg er vores faste følgesvende, men de bliver fulgt op af romantisk inspirerede komponister som Josef Rheinberger, Maurice Duruflé og Gabriel Fauré.

Men en ganske særlig plads har de danske kompositioner. P.E. Lange-Müllers Madonnasange er stadig noget af det bedste for Koncertforeningens besætning, men den nye musik er altid spændende og udfordrer korets klanglige og nodemæssige kunnen. Både Leif Kaysers motetter, Vagn Holmboes korværker og Michael Bojesens Pater Noster har krævet sin sanger, men koret er glade for at kunne præsentere dem – ikke mindst i udlandet. I 1997 medvirkede koret ved fejringen af Dansk Amatørkor Unions 10-års jubilæum for uddeling af prisen som ”Årets korkomponist”. Der blev sunget værker af alle prismodtagerne, og vi kunne på den måde hylde både Vagn Holmboe og Niels la Cour. For sidstnævntes vedkommende har koret gennem tiden været så heldig at få lov at uropføre flere af hans korværker – han skriver selv lidt om samarbejdet med koret [link til underside med anker til Lidt om at skrive kormusik].

Også på det verdslige område skete der fornyelser. Fremkomsten af den gule Kor 72-bog i 1994 satte sit præg på a cappella-repertoiret, hvor der blev sunget værker af både udenlandske og danske komponister – hvem husker ikke den ildhu, der blev lagt i Mátyás Seibers Hussars.
 
Formand: Bjarne Højlund | CVR: 21312584  | Tlf.: 2423 3625 | bjarne.hoejlund@busses.dk