Lys i mørket
Julemusik fra flere kulturer

Søndag den 13. december 2026 kl. 16:00
Herlev Kirke, Herlev Bygade 29, 2730 Herlev
gratis adgang

Koncertforeningens Kor har til julen 2026 sammensat et juleprogram med to lidt længere, stemningsfulde værker som omdrejningspunkt – Jean Sibelius’ ”Viisi joululaulua” (Fem julesange, 1897-1913) og Reena Esmails ”A Winter Breviary” (2022), suppleret med et antal korte og velkendte satser, flere af dem i arrangement af Harold Thalange, korets nye dirigent.

Sibelius’ værk er en samling af klassiske, finske julesange, oprindeligt komponeret for solostemme og klaver med tekst af primært Zacharias Topelius, arrangeret for blandet kor af den finske musiker og arrangør Anna Huuskonen i 2017.

Reene Esmail (f. 1983) er en amerikansk komponist med indiske rødder, og ”A Winter Breviary” er et musikalsk kulturmøde mellem klassisk, vestlig musik og traditionelle, hindustanske ragaer. Værket består af tre carols med tekst af digteren Rebecca Gayle Howell. Teksterne, der følger døgnets tidebønner (aftensang, nattegudstjeneste og morgenbøn) og de tilsvarende indiske ragaer (Raag Hamsadhwani, Malkauns og Ahir Bhairav) gennem årets længste nat, vintersolhverv, er en hyldest til mørket og lysets




Kom og syng med os

Prøve i Byens hus på Rutters requiem

Vi er altid interesserede i at få nye, gode sangere ind i koret. Alle stemmer er velkomne.
Kom og syng med til et par prøver, hvis du overvejer at blive medlem.
Vi øver hver tirsdag fra kl. 19.30 til 21.45 i Musikskolens store sal,
Duntzfelts Allé 8 2900 Hellerup.
Du skal være meget velkommen!

Vores dirigent hedder Harold Thalange. Han er uddannet i kor- og orkesterdirektion fra University of Cambridge og ved University of Glasgow og er en erfaren kor- og orkesterleder. Han er ansat som nodearkivar for DR symfoniorkestret og er – udover at være dirigent – sanger, arrangør og redaktør af diverse nodeudgivelser.

Koncertforeningens Kor har eksisteret i over 55 år og har ca. 50 faste medlemmer. Vi arbejder seriøst med både nyere og ældre klassiske a cappella-værker samt med større værker med akkompagnement.

Se mere om optagelse i koret under fanen “Syng med”


Prøve i Byens hus på Rutters requiem

Koncertforeningens Kor

Tirsdage kl. 19.30-21.45
Musikskolens store sal
Duntzfelts Allé 8
2900 Hellerup

Find os på google map

Kontakt

Forperson: Birthe Tandrup
Tlf. 21 62 16 08
Mail: koncertforeningenskor1967(at)gmail.com

Privatlivspolitik