Portrætartikel af korets nye dirigent, Leon Reimer. 
Musikken har en vigtig rolle som brobygger mellem mennesker
Koncertforeningens Kor har fået ny dirigent, Leon Reimer. Denne portrætartikel beskriver, hvordan det er at være Leon ift. Korarbejdet, hans baggrund, hans ambitioner, hans flersprogethed, samt hans drivkraft, der i høj grad er baseret på brobygning.
Med en veloverstået første koncert i Jægersborg Kirke søndag d. 11. december er det tid at præsentere Koncertforeningens Kors nye dirigent, Leon Reimer. Jeg har sat ham stævne på en Frederiksbergcafé tæt på hans bopæl, for at høre lidt om, hvem han egentlig er, og hvilke tanker han gør sig om koret.
Leon er født i 1992 i Schweiz, men flyttede tidligt med familien til Hamburg, hvor han boede til han var færdig med gymnasiet. Kun 17 år gammel flyttede han til Skotland, fordi ”… jeg godt kunne tænke mig at opleve noget nyt – og engelsk var det sprog jeg kunne tale bedst. Jeg kunne allerede tale lidt dansk, men ikke nok til at studere her (red: i DK)”. Leon har nemlig stærke danske familiebånd. Hans farmor er dansk, og hans dansk-tyske far har haft et hus i Risskov, hvor Leon er kommet hver sommer, siden han var ganske lille. Farmoderen er et musikelskende menneske, og hun har taget Leon og hans to søskende med til mange klassiske koncerter, til stor glæde for Leon.
Imponerende CV trods ung alder
På universitetet i Skotland stod valget mellem at læse politik, økonomi eller musik. Musikken – at synge og at dirigere – vandt, og det nyder Koncertforeningens Kor nu godt af. Faktisk spiller Leon også trompet ”… men meget dårligt”, siger han smågrinende hen over eftermiddagsteen.
Leon gennemførte sin musik- og dirigentuddannelse ved Royal Conservatoire of Scotland i Glasgow og kan allerede nu fremvise et imponerende CV. I årene siden han dimitterede fra konservatoriet og til nu har han dels fungeret som sanger, dels dirigeret kor og orkestre over hele Skotland og det nordlige England. Han har bl.a. arbejdet med Glasgow Chamber Choir, University of Glasgow Chapel Choir, Glasgow Orchestral Society, Helensburgh Orchestral Society og Royal Scottish National Orchestra. Ligeledes har han stået for ledelsen af koroptrædener på flere festivaler, herunder Edinburgh International Festival (2016 og 2018), Celtic Connections festival (2015, 2017 og 2020) og Counterflows Festival (2021) samt forskellige optrædener på Glasgows West End Festival.
Det ligger Leon meget på sinde at arbejde sammen med mennesker af enhver musikalsk baggrund, hvilket i høj grad er i overensstemmelse med Koncertforeningens Kors historiske oprindelse i den folkelige musikbevægelse. ”Folk musicians are the most relaxed musicians I´ve ever met”, lyder det fra Leon på et tidspunkt, hvor interviewet foregår på engelsk. Han har arbejdet inden for ungdoms- og samfundsmusik samt med musikundervisning. Dette arbejde omfatter Glasgow University Choral Society (som dirigent), Glasgow Cathedral Choral Society (som dirigent), Scottish Opera (Youth Company og Community Choir), National Youth Choir of Scotland (som workshopleder og musiklærer), Highland Regional Youth Orchestra (som dirigent) og Cumbria Youth Orchestra (som dirigent).
Af samarbejder med kor nævner Leon selv arbejdet med University of Glasgow Choral Society og Scottish Opera Community Choir som højdepunkter. ”Det var spændende, fordi det var med orkester – helt som vi skal gøre det nu i Koncertforeningens Kor”, svarer Leon, da jeg spørger ham om, hvorfor disse korarbejder var højdepunkter. Desuden var oplevelsen med Scottish Opera Community Choir, med hvem han opførte Bernsteins ”Candide”, en helt speciel oplevelse, fordi koret netop var et community choir – en skønsom blanding af professionelle og en lang række integrerede flygtninge. ”Der var mange fra hele verden med, som ikke før havde sunget klassisk musik. Vi arbejdede sammen i 6 måneder. Det var et rigtig spændende projekt”.
At bygge broer og gøre op med perfektionismen
Der er så mange ting i menneskelige oplevelser, som skal kommunikeres på et andet niveau end ved ”bare” at tale og lytte, synes Leon. ”Musikken har en vigtig rolle i at bygge bro mellem mennesker. Det har jeg selv oplevet og set i mit arbejde. Det kan være i koret eller mellem kor og publikum. Det er hver gang et højdepunkt”.
Leon kan godt lide at dirigere amatørkor – men hvorfor nu egentlig det? Vi lærer da langsommere, og når ikke det samme perfektionsniveau som et professionelt kor. Adspurgt om, hvorfor Leon dog vil udsætte sig selv for disse ”amatørkorspinsler”, falder det prompte fra ham: ”Well, that goes back to that thing of building bridges. Classical music has a perfectionist problem, which is isolating, not inclusive”. Professionelle musikere får let tunnelsyn. Du SKAL være den bedste.“ On the long term in classical music we need to wake up from that, because otherwise classical music will not be important, if we don’t connect with people”.
Den gratis danskundervisning
Som korsanger føler man sig i trygge hænder hos Leon. Krop, stemme og ikke mindst lattermuskler kommer på arbejde under en korprøve hos ham. Han taler flydende tysk og engelsk, og snart også dansk. Når han mangler det danske ord for et begreb, spørger han ud i koret, som beredvilligt (og nærmest i kor) fortæller ham, hvad begrebet så hedder på dansk. “En arm… to ærmer?”, spørger han – og alle bryder grinende sammen. Det generer ikke Leon det mindste; faktisk synes han det er ret sjovt, for det her er jo en slags gratis danskundervisning. ”Jeg korrigerer jeres engelske, I korrigerer mit danske”.
Leon føler sig godt tilpas i koret.”You are so patient with me”. Han elsker, at korets medlemmer er så engagerede og hurtige til at acceptere alle hans ideer. ”In Britain you get a lot of questions”. Det er et stort privilegie for ham at få lov til at opleve så mange forskellige kulturelle baggrunde, som han allerede har oplevet i sit forholdsvis korte liv. At bo i forskellige lande har udvidet hans horisont. Indimellem kan Leon dog være lidt ”twistet” mellem de forskellige baggrunde. Når herrestemmerne leverer en halvdårlig indsats i Gaudete-satsen kommer det f.eks. fra ham: ”The British side of me says: “That was okay”; the German side says: “No!”. Igen griner koret højlydt. Ikke ad Leon, men med ham.
At få et liv til at fungere i København
Nu er Leon så landet i København for mindre end et halvt år siden. Her forsøger han at finde sig til rette sammen med sin kæreste, Susan, der er uddannet psykolog og også musikalsk udøvende inden for både sang og klarinetspil. Sammen lytter de til en masse musik og frydes herved. Faktisk slæbte kæresten forleden Leon med til Beyoncékoncert, og det fortrød han ikke. For selv om han er klassisk skolet, kan han lide meget forskellig slags musik, såsom gospel og amerikansk og britisk folkemusik.
Leon synger i Vor Frelsers Kirkes vokalensemble, der består af 10 professionelle sangere. Han kender ikke musikbranchen i København så godt endnu, men han prøver sig frem, lytter til meget kormusik, taler med mange mennesker. Det går langsomt med at falde til, men nu har han f.eks. endelig fået sit danske telefonnummer (her vifter han stolt med telefonen), og man får en klar fornemmelse af, at det har holdt lidt hårdt.
Hvis vi gør det samme, sker det samme
Leon har mange planer med Koncertforeningens Kor, og en hel del af dem har at gøre med at kunne tiltrække dels et yngre publikum, dels yngre korsangere. ”Klassisk musik skal ændre sig, så vi ikke mister kontakten til de unge generationer – og det hænger også sammen med repertoiret”, siger han. Koret bør adressere nogle af de emner, som optager de unge, og han nævner Black Lives Matter som et eksempel. Hvorfor opfører koret f.eks. ikke værker af farvede komponister, af kvindelige komponister, af farvede kvindelige komponister? Leons øjne lyser op, da han her nævner Florence Beatrice Price (red: amerikansk, klassisk komponist, pianist, organist og musiklærer), og vi er også lige et smut omkring Clara Schumann og Fanny Mendelssohn. Vi kan ikke forvente, at der kommer yngre sangere i koret eller et yngre publikum, hvis vi bliver ved med at synge det samme, som vi altid har gjort, mener han. Leon vil også rigtig gerne have, at koret deltager i sangevents, hvor vi integrerer yngre sangkræfter eller flygtninge, i langt højere grad end det er tilfældet nu. Og så er vi tilbage ved brobygningen. En CD skal det også gerne blive til og også meget gerne at få en komponist til at komponere musik specielt til koret. ”Hvis vi gør det samme, sker det samme”, slutter han af.
Kortur til og fra Skotland
Leon håber at tage Koncertforeningens Kor med til Skotland på en kortur. Sidst koret besøgte Skotland, gik turen til Edinburgh, men næste gang vi er på de kanter, skal vi til Glasgow, synes Leon. Skotlands kulturhovedstad. Leons kor i Skotland vil også gerne en tur til Danmark. Med Leon ved roret skal der bygges broer – over generationer, køn, etnicitet og nationaliteter. Koncertforeningens Kor glæder sig til at bygge broer sammen med Leon Reimer.
Artiklen ovenfor er skrevet af kormedlem Lotte Stig Nørgaard; kommenteret af flere kormedlemmer og godkendt af Leon.
Før Leon: Koncertforeningens Kor tog afsked med dets mangeårige dirigent, Steen Lindholm, efter at have opført Brahms´ Ein deutsches Requiem i Tivolis Koncertsal den 8. juni 2022. I koncertprogrammet til Tivolikoncerten skrev Steen Lindholm følgende:
|
"Aftenens koncert markerer samtidig afslutningen på mit mangeårige samarbejde med Koncertforeningens Kor. Dirigentvirksomhed har ikke nødvendigvis nogen udløbsdato, og jeg holder da heller ikke op med at dirigere, men efter 52 år som kunstnerisk leder af KK har jeg valgt at stoppe på posten. Egentlig havde 50 været et passende tidspunkt for en afskedskoncert, men coronaen kom i vejen.
Det har været en eventyrlig rejse. Tak t il alle kormedlemmer gennem tiden. Koncertforeningens Kor har gjort en forskel i mit liv."
|
Steen Lindholm nåede at have 50 års jubilæum som dirigent for Koncertforeningens Kor. I de fem årtier havde koret en perlerække af musikalske oplevelser sammen med deres dirigent.
|